» Forside   
 

Danske IT-advokater får ny formand og lancerer certificeringsordning

Danske IT-advokater har på sin generalforsamling torsdag den 27. maj valgt ny formand. Advokat Kim G. Hansen, der er en af to partnere i advokatvirksomheden Integra Advokater, er den nye formand.
Danske IT-advokater har netop gennemført en certificeringsordning, der indebærer, at kun certificerede advokater kan optages i foreningen.
 

Formand Kim G. Hansen oplyser, at der allerede er 51 certificerede medlemmer af foreningen. Et certificeringsudvalg under ledelse af professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet, sørger for, at standarderne opretholdes.

For at blive certificeret som IT-advokat skal man leve op til en række krav. Man skal bl.a. have stor viden inden for IT-jura og IT-branchen. Desuden skal man beskæftige sig med IT-ret i et omfang, der svarer til mindst 500 debiterbare timer årligt. Blandt de øvrige krav kan nævnes, at man skal have været advokat i mindst to år, og at man skal nyde stor anseelse og tillid blandt kolleger, klienter og i markedet.

Du kan læse mere om Danske IT-advokater og om certificeringsordningen i den pressemeddelelse, foreningen har udsendt, her.

Se også artiklen fra Version 2 her
 



 
Få de seneste nyheder fra Danske IT-advokater.


 

IT-advokater certificeres

Danske IT-advokater strammer op på kravene til medlemskab af foreningen. IT-advokaterne har besluttet, at man kun kan opnå medlemskab, hvis man er certificeret som IT-advokat. Læs mere

© 2010 Danske IT-advokater